Inden jeg begyndte tilplantningen af min første vingård her i Tølløse på Midtsjælland, havde jeg gjort mig nogle tanker om dyrkningsformen. .
Vi har meget ofte tidlig nattefrost om efteråret og sen nattefrost om foråret - når der i vejrudsigten nævnes risiko for nattefrost på udsatte steder, kan vi være helt sikre på, at der vil komme frost hos os. Denne type frost optræder tæt ved jorden på stille, klare nætter med stor varmeudstråling. Bar-jord mellem rækkerne og mellem vinstokkene er derfor nødvendig hos os, da enhver form for plantevækst virker isolerende og begrænser varmeudstrålingen fra jorden til planterne..
Nattefrosten i det sene forår kan svide de frembrydende knopper og helt ødelægge ethvert håb om en høst senere på året. Frosten slår ikke planterne ihjel - de skyder igen fra sekundære knopanlæg, men mange vinsorter er kun frugtbare på de første (primære) brydende knopper. Modningen af druerne bliver under alle omstændigheder ujævn og forsinket.
Den tidlige nattefrost om efteråret skader som regel ikke direkte de modnende druer, men kan føre til, at planternes blade svides og fældes. Den videre udvikling af druerene standser, og der vil ofte ske en afsnøring af druerne, som enten kastes, så de efter få dage ligger på jorden ubruglige til vinfremstilling, eller de døde stilke angribes af gråskimmel (botrytis), der på få dage kan sprede sig til hele drueklasen, som hurtigt begynder at rådne. Begge dele noget, der kan fremtvinge en tvangsplukning af endnu ikke fuldmodne druer med en dårligere vin til følge. .
Opbinding og beskæring.
Frost af nævnte karakter optræder først og fremmest i luftlagene tæt ved jordoverfladen. Valget af opbindingssystem faldt derfor på et højt system med bar-jord under, hvor de brydende knopper sidder på vandrette kordoner i ca. 1,6 meters højde, så de - forhåbentlig - er hævet op over eventuel sen / tidlig nattefrost i jordniveau. Det valgte system kendes her i Danmark under navnet Sylvoz - systemet er udviklet i Italien.
Jeg har valgt systemet i en form med en enkelt - ensidig - vandret kordon (betegnelse for vinplanternes blivende - flerårige - ved), som beskæres med korte spore med 10 - 15 cm's mellemrum på kordonen dvs., at alle sommerens ranker ved vinterbeskæringen i marts måned skæres tilbage til 1 - maks. 3 knopper. Når planterne skyder sidst på foråret, ledes de skud, som naturligt vokser opad, ind mellem et sæt dobbelttråde der er placeret 30 cm. over kordonen. Skud, der naturlig vil gro nedad, ledes ind mellem et tilsvarende sæt dobbelttråde 30 cm. under kordonen. Herefter får planterne resten af sommeren lov til, at gro nøjagtig som det passer dem. Den eneste form for yderligere arbejde med løvvæggen i vækstperioden består af en fjernelse af de største blade, der skygger for druerne når disse begynder at tage farve sidst i august måned.
Jordbearbejdning, gødning m.m.
Da arealet mellem rækkerne og mellem planterne i rækkerne, som tidligere beskrevet, består af bar jord, indskrænker arbejdet med renholdelse omkring vinstokkene sig til en tur med havefræseren op og ned i rækkerne hver 3 uge vækstsæssonen igennem. Ukrudt som måtte gro på langs i rækkerne fjernes samtidig med et hakkejern. .
Hver vinstok har indtil nu i april måned fået, hvad der svarer til en lille håndfuld N-P-K gødning lagt oven på jorden umiddelbart ved foden af den enkelte stok - det ser ud til at virke tilfredsstillende hos mig. Jeg er udmærket klar over, at mange vinavlere sværger til helt at undgå at gøde deres vinstokke, men det har jeg altså valgt alligevel at gøre, ligesom jeg også hvert år gøder havens frugttræer, buske og stauder m.m. - eneste undtagelse er græsplænen.....
